I forhold til skolens rammer og strukturer for arbejdet med bevægelse blev særligt to ting fremhævet. For det første blev det understreget, at tilstrækkelig forberedelsestid og passende arbejdspres er afgørende for at lykkes med bevægelse. Dette er nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende kvalitet i arbejdet med bevægelse og for at kunne allokere tid til videndeling og sparring. Tilstrækkelig tid er ligeledes vigtigt for, at alle medarbejdere – uanset kompetenceniveau – får mulighed for at planlægge og anvende bevægelse på en meningsfuld vis. Samtidigt er sikring af god forberedelsestid en måde at undgå, at bevægelse bliver nedprioriteret i forhold til andre opgaver. For det andet fremhæver panelet vigtigheden af, at lærere og pædagoger sikres mulighed for kompetenceudvikling. Dette er afgørende for, at medarbejderne kan udmønte og implementere den bevægelsespolitik, som skolen måtte have defineret, og at det kan gøre på en meningsfuld vis.
Endeligt fremhæver panelet, at skolen skal have en bevægelsespolitik suppleret med handleplaner for arbejdet med bevægelse. Politikken skal tydeliggøre, hvorledes skolen ønsker at arbejde med bevægelse, hvad der skal kendetegne det, og hvilke krav der skal stilles til det. Bevægelse i skoledagen både implementeres og fastholdes lettere, når de medarbejdere, som er involverede, har en politik at læne sig op ad. Panelet understreger yderligere, at en god bevægelsespolitik er kendetegnet ved at være udviklet med inddragelse af personalet, og at skolens medarbejdere deraf føler et stort ejerskab i den. Dernæst fremhæver panelet, at en bevægelsespolitik har særlig værdi, når følges op med en handleplan. Denne er afgørende for, at de intentioner og målsætninger, som er defineret i bevægelsespolitikken, omsættes til faktiske strukturer og handlinger.