Civilsamfund og organisation

Kommunikation

På niveauet for civilsamfund og organisationer fremhæver panelet interesseorganisationers rolle og ansvar for at kommunikere et positivt syn på bevægelse i skolen. Disse organisationer (fx Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen) besidder stor samfundsmæssig indflydelse, og deres positive kommunikation er vigtig for at lykkes med implementeringen af bevægelse ude på skolerne – særligt på de skoler, hvor bevægelse ikke er prioriteret.